Byg for børn og giv plads til begejstring
Tænk i børnehøjde, når hallen skal ombygges eller indrettes – for det er først og fremmest børn, der bruger idrætsfaciliteterne

Foto: P.P. Skov, Loa- fonden
Hallerne rundt om i landet er bygget til håndbold, volleyball, badminton og andre boldspil.
Men ikke en eneste hal er nygget til børn.
Det er tankevækkende, for det er først og fremmest børn, der bruger idrætsfaciliteterne, pointerer Jens- Ole Jensen, der er cand. mag. ph.d. og leder af Videncenter for Børn og Unges Kultur ved Via University College.
De voksnes verden
I stedet opfylder hallerne de internationale specialforbunds regler for banestørrelser.
På den måde bliver det de voksnes verden, der sætter rammerne for børns idrætstilbud,
»Det, børnene kan gå til, bliver meget idrætsspecifikt,« siger Jens-Ole Jensen og nævner som eksempel, at man kan gå til puslingegymnastik og sandkassefodbold, mens det ikke er almindeligt med brede tilbud som børneidræt.
»Men gode voksenspil er ikke nødvendigvis gode børnespil,« understreger han og efterlyser, at
man tager udgangspunkt i børnenes egne lege og skabe rammer ud fra dem.
Vil du vide mere?
Du kan også opleve Jens-Ole Jensen fortælle mere om emnet på konferencen
Megatrends og Døgnfluer søndag d. 15. november.
Læs mere om konferencen
I slutningen af september udgiver LOA- fonden desuden bogen "RUM der bevæger børn," skrevet af Jens-Ole Jensen.
Plads til begejstring
Det, Jens-Ole Jensen efterlyser, er et sted, der helt automatisk giver børn lyst til at bevæge sig.
De skal kunne kravle, klatre op og ned, gemme sig og i det hele taget bruge kroppen. Omgivelserne skal samtidig være indbydende i valget af farver og lys.
»Børn skal ikke motiveres til bevægelse ved at appellere til deres sundhed, men først og fremmest fordi det er sjovt og dejligt," fastholder Jens-Ole Jensen.« Og det skal afspejles i omgivelserne, så aktiviteterne sker på børnenes præmisser.
Læs mere om idrætsfaciliteter for børn i DGI's
magasin Udspil nr. 7.
Gør hallen børnevenlig
Med nogle enkelte virkemidler, kan man komme igang med at skabe børnevenlige idrætsfaciliteter.
• Brug udenoms-arealerne. Det kan være rundt om banerne, men det kan også være udendørs.
• Tænk tredimensionelt. Børn bliver tiltrukket af højder og niveauforskelle.
• Læg forskelligt underlag på gulvet. Det er med til at stimulere børnenes sanser.
• Vælg lys, farver og former, der appellerer til børnenes sanser og indbyder til at gå på opdagelse
Opdateret 23. september 2009 Af Marie GaardenEjer: Kommunikationsafdelingen